Two or three Englishwomen? Courbet's painting as a conceptual impulse for Blixen's short story "De standhaftige Slaveejere"

Kód výsledku v IS VaVaI

<a href="https://www.isvavai.cz/riv?ss=detail&h=RIV%2F00216208%3A11210%2F20%3A10422015" target="_blank" >RIV/00216208:11210/20:10422015 - isvavai.cz</a>

Výsledek na webu

<a href="https://verso.is.cuni.cz/pub/verso.fpl?fname=obd_publikace_handle&handle=Zshyd58L-V" target="_blank" >https://verso.is.cuni.cz/pub/verso.fpl?fname=obd_publikace_handle&handle=Zshyd58L-V</a>

DOI - Digital Object Identifier

<a href="http://dx.doi.org/10.14712/24646830.2020.18" target="_blank" >10.14712/24646830.2020.18</a>

Jazyk výsledku

dánština

Název v původním jazyce

To eller tre To eller tre englænderinder? Courbets maleri som idéimpuls for Blixens fortælling ,De standhaftige Slaveejere'

Popis výsledku v původním jazyce

Denne artikel sigter på at påpege nogle afgorende træk i Karen Blixens metode til at indarbejde forbilleder fra andre medier i litteraturen. Det er ubetvivleligt, at billedkunsten satte vigtige spor i Blixens værk, men det er svært at bevise i analysen, at forfatteren virkelig tænkte på det konkrete billede, da hun formede teksten. Det er nemlig kun i ét tilfælde, at Blixen nævner selv en direkte forbindelse mellem et maleri og en fortælling, nemlig i sit essay &quot;Til fire kultegninger&quot;, når hun bekræfter en forbindelse mellem Gustav Courbets maleri Tre unge Englænderinde ved et vindue og fortællingen &quot;De standhaftige Slaveejere&quot;. Den ekfrastisk virkende beskrivelse af karaktererne i fortællingen folger dog kun delvis dens maleriske forbillede. Malerier tjener snarere som et af flere grundlag, forfatteren associativt udvikler figurerne, deres rolle i fortællingen og så selve handlingen på. Vi kan derfor tale om en idéimpuls, når maleriet tjener forfatteren som en subjektiv idé til at udvikle det grundmotiv, som danner kernen i handlingen.

Název v anglickém jazyce

Two or three Englishwomen? Courbet's painting as a conceptual impulse for Blixen's short story "De standhaftige Slaveejere"

Popis výsledku anglicky

In her short stories, Karen Blixen often uses fine art as a model for describing characters or landscapes. When analyzing these references, researchers face a basic problem in many cases: how can one prove that the author meant a particular artefact when it is not explicitly mentioned in the text? Only in one case does Blixen offer us a specific indication - in the essay &quot;Til fire kultegninger&quot; she writes that the basic motif of the short story &quot;De standhaftige Slaveejere&quot; was Courbet&apos;s painting of two young Englishwomen. This article deals with the specific reflection of Courbet&apos;s painting Three Young Englishwomen by a Window in this short story and reveals the way the painting is reflected in the text. The analysis shows that the description corresponds to the appearance of the characters in the picture only partially; the author completes and changes the description according to her own imagination to adjust it to the plot of the short story. In this respect, the narrative potential of ekphrasis comes to the fore. However, it is not a classic narrative impulse, as formulated by Heffernan, but rather a &quot;conceptual impulse&quot;. The painting actually serves Blixen as a basis for a subjective idea, upon which she develops the storyline. An interesting role in this case is played by the fact that there are three Englishwomen in Courbet&apos;s painting, while Blixen mentions only two. However, we know from the history of the painting that the third character had been painted over and was only discovered in 1931. The article thus hypothesizes whether the author intentionally refers to only two characters for compositional reasons because the absence of the third girl partially changes the impression of the painting.

Druh

J_ost - Ostatní články v recenzovaných periodicích

CEP obor

—

OECD FORD obor

60205 - Literary theory

Projekt

<a href="/cs/project/EF16_019%2F0000734" target="_blank" >EF16_019/0000734: Kreativita a adaptabilita jako předpoklad úspěchu Evropy v propojeném světě</a><br>

Návaznosti

P - Projekt vyzkumu a vyvoje financovany z verejnych zdroju (s odkazem do CEP)

Rok uplatnění

2020

Kód důvěrnosti údajů

S - Úplné a pravdivé údaje o projektu nepodléhají ochraně podle zvláštních právních předpisů

Název periodika

Acta Universitatis Carolinae. Philologica

ISSN

0567-8269

e-ISSN

—

Svazek periodika

2020

Číslo periodika v rámci svazku

1

Stát vydavatele periodika

CZ - Česká republika

Počet stran výsledku

16

Strana od-do

23-38

Kód UT WoS článku

—

EID výsledku v databázi Scopus

—